Søg
  • Theresa Bjerre

Min rejse med numerologien

Jeg vil gerne dele lidt mere om mit forhold til numerologien og hvorfor den er en del af vores liv herhjemme, hvorfor jeg har skiftet navn så mange gange (og ikke for sidste gang, det kan jeg mærke), hvorfor vores drenges navne er valgt ved numerolog og hvorfor René forhåbentlig skifter navn i 2020.


Døbt: Therese Adrian Danielsen

1. skift: Isabella Adrian Danielsen

2. skift: Theresa Celest Bjerre

3. skift: Ingen ved det endnu ;-)


Mit første navneskift kom sådan set ikke fordi jeg var ked af mit navn, tværtimod har jeg altid elsket mit navn. Nej sagen var den, at jeg fik et job som personlig assistent for en numerolog. Et krav for at kunne arbejde for hende var, at mit navn skulle være harmonisk for, at vi kunne have det bedste fundament at samarbejde ud fra, hvilket jeg totalt forstod og respekterede. Jeg skiftede til Isabella, men beholdt mit mellem- og efternavn. Det var ikke 100% optimalt, men min chef var tilfreds med, at jeg kunne skifte gradvist, så det var super lækkert.


Jeg solgte mine møbler, opsagde min lejlighed, pakkede en kuffert og flyttede til Bali for at arbejde. Den rejse er en helt fortælling for sig selv, som jeg fortæller en anden dag.


Da jeg kom hjem kunne jeg mærke, at Isabella ikke satte sig fast, den føltes forkert og jeg ønskede at skifte så jeg fik et navn, der støttede mig 100% og som jeg følte var MIG!

Jeg havde fået et numeroskop, hvor jeg skulle hedde Teresse Avalon Frost, men igen sagde min mavefornemmelse, at jeg skulle få et andet sæt øjne på, så det gjorde jeg. Jeg fulgte min intuition og valgte en numerolog, der virkelig bare føltes sand for mig og hun kom med et andet perspektiv, der gav meget bedre mening for mig og min sjæl.


Numerologi er en videnskab, det er matamatik på højt plan og der er et facit, men nogle gang er der flere muligheder indenfor det samme spektrum og det er her, der er forskel på, hvilken tilgang den enkelte numerolog har og hvilken snak i har om, hvilke vibrationer du føler, at du har brug for i dit liv.


3 eksempler kan være:


Vil du gerne have fokus på at stå stærkt i spotlyset?

Vil du gerne have større forbindelse til den åndelige side af dig selv?

Vil du gerne have større indflydelse fra den maskuline energi?


Hvis du føler stærkest for at få en større forbindelse til den åndelige side af dig selv, ja så er det et numeroskop du skal vælge osv osv.


I og med, at jeg arbejde for en numerolog fik jeg et stort indblik i, hvordan arbejdet foregik og det fascinerede mig meget, det var faktisk første gang i mit liv, at jeg havde lyst til at fordybe mig i noget, der havde med tal og matematik at gøre. Det er et dybtfølt ønske for mig, at uddanne mig til numerolog, så jeg kan hjælpe andre med at få et sæt vibrationer, de føler kan støtte dem i det liv de gerne vil leve, samt at rydde op i dem de har levet med op til nu.


Jeg har ikke modstand på at ændre navn(e) hverken for mig selv eller mine nærmeste. Jeg elsker de navne vi har givet drengene, men hvis de vil skifte når de bliver store nok til selv at vælge, så står det dem frit for! Det eneste jeg ønsker for dem er, at de er glade og støttet i deres virke på jorden!





20 visninger
  • White Facebook Icon
  • White Instagram Icon