Søg
  • Theresa Bjerre

JEG VED VOL 1

Sidste år var jeg inde hos Sex&Samfund for at blive interviewet til en kampagne, der handlede om at gøre op med de mange myter, der findes om voldtægt.


En af de største myter er, at voldtægter (næsten) altid sker en mørk aften i en gyde, hvor overgrebsmanden er en, du ikke kender.


Faktisk bliver (næsten) alle voldtægter begået i en relation, hvor personerne har en eller anden form for relation.


Min video blev ikke brugt, men jeg har fået lov til at bruge den som jeg har lyst til.


Min årsag til at melde mig til kampagnen er, at jeg ønsker at gøre en forskel. Jeg ønsker at være en stemme for dem, der sidder og føler sig alene med en oplevelse, de ikke ved hvad de skal stille op med. Jeg ønsker at sige det højt, som mange er bange for at tale om.


Jeg er ikke et offer! Jeg er en overlever og det samme er du!


Vores styrke ligger i vores evne til at heale og elske, ikke for vores voldtægtsmands skyld, men for vores egen!


Denne oplevelse med voldtægt skete for ca 7 år siden og kort tid efter skrev jeg min oplevelse ned. Jeg healer igennem ord og i mange år var oplevelsen for klam til at sige højt, derfor skrev jeg den ned en aften og jeg har faktisk ikke rigtig læst den siden.


Igår satte jeg mig og læste den igennem og besluttede mig for, at den skal deles sammen med videoen. Det er det rigtige at gøre.


Mit absolut vigtigste budskab med alt det her er;


"Hvis du sidder og er i tvivl om det, der skete var okay, så var det IKKE okay!"




68 visninger
  • White Facebook Icon
  • White Instagram Icon