Søg
  • Theresa Bjerre

Enneagrammet - De 3 hovedtyper

Så er vi kommet til den mentale triade. Hvis du ikke har læst om de to andre triader, kan du finde dem her


KROP


HJERTE


Som tidligere nævnt, bor jeg selv i denne triade og den står derfor mit hjerte utrolig nært. Jeg kommer til at dele rigtig meget om, hvordan det er at være den jeg er, min types udviklingsveje og ikke desto mindre, hvor jeg går hen, når livet er svært, så der er meget guf på vej om min type.


Måske du allerede kender den? Måske du kan gætte det? Ellers finder du hvertfald ud af det snart :-)


ENJOY <3


Typerne 5, 6 og 7 har alle det til fælles, at deres verden udgår fra deres mentale formåen. Det skal forståes således, at de alle sætter deres lid til deres fornuft og rationelle tankegang. 


Alle tre typer har tema på angst og usikkerhed. De er styret af tanken om fremtiden, som også er der hvor angst bor. Angst for det vi ikke ved, hvad er og hvordan bliver. Disse typer er generelt set ret langt væk fra nuet og den ro der bor i at være tilstede i tillid. Der er altid “støj på linjen”

Type 5 går indad med deres energi og tanker. Isolerer sig og gør deres personlige behov så små som overhovedet muligt, til de er overbevist om, at de er stærke og sikre nok til at kunne møde omverden, med den viden, der skal til for at føle sig tryg. 

Type 7 går udad med deres energi. Det kan godt være svært at se, at type 7 skulle frygte fremtiden fordi de virker udadtil frygtløse. De er ikke bange for omverden som type 5,

derimod er de bange for deres indre verden og derfor flygter de deres energi ud i aktiviteter og holde deres bevidsthed beskæftiget.


Type 6 går både ind- og udad (som type 9 og 3 ). De starter for det meste ud med at handle som type 7, men kan derefter blive bange for at begå fejl og kaster så dem selv indad som type 5. Der kan de blive skræmt af de følelser der bliver afdækket når de er stille, hvilket får dem tilbage i type 7 land. 

Mentale typer er intelligente, humoristiske og kærlige.

De vil uden tvivl udfordre dig og få dig til at anskue livet fra en ny vinkel. 

T Y P E 5

Tænksom

Observerende 

Intelligent 

Eneboer

Type 5 har en grundlægende frygt for at være udygtig og hjælpeløs. Deres basale ønske er at være kompetent og dygtig. Andre typer vil for det meste opfatte type 5 som vildt klog! Eksperter på områder, som mange mennesker ikke rigtig ved så meget om. Type 5 er vildt interesseret i at vide, hvorfor ting fungerer som de gør. De stille næsten altid spørgsmålstegn ved alting. For at skabe større viden i deres vidensbank. Dog lærer de med tiden, at jo mere de ved, jo mere er der hele tiden at lære. Typens store behov for viden bunder i en stor manglende tillid til deres evne til at fungere i verden.

Type 5 kan have en tendens til at trække sig fra personlige realtioner og praktiske gøremål, til fordel for deres forskning. Des mere de ved, des større er deres selvtillid. problemer kan bare være, at de aldrig rigtig føler de ved nok og derfor ikke kommer ud over stepperne med alt deres vidunderlige viden. Når type 5 har det godt forstår de at integrere konceptet, at de sagtens kan forfølge deres vidensbegærlighed, opretholde kærlige realtioner og føre et velfungerende liv, uden at det ene tager fra det andet, men tvært imod bidrager. 





T Y P E 6


Tryghedsskabende

Mistænksom

Tvivlende

Loyal

Type 6 har en grundlæggende frygt for ikke at kunne klare livet på egen hånd. Deres basale behov er at være sikker og støttet i livet. 

Hvis du har en type 6 i dit liv, har du en ven for livet. Eller hvertfald til du beder dem gå. De er utrolig loyale af natur. Ikke kun overfor andre mennesker men principper, idéer og overbevisninger. Type 6 er meget bevidst om, at de er frygtsomme. Derfor bruger de meget energi på at skabe sig et sikkerhedsnet, der gør at de kan slappe mere af. Det kan være i form af forhold, arbejdspladser med god pension, gode (og mange) forsikringer mm. 

Type 6 er både og. De kan hele tiden se tingene fra begge sider og hopper imellem dem som en hoppebold. De kan være udfordret på at tage en beslutning af frygt for at vælge forkert, netop fordi de kan tænke sig frem til udfald, der har plusser og minusser på begge sider. Når type 6 er i en god udvikling, lærer de at stole på deres viden og når de tager en beslutning så finder de tryghed i tilliden til, at alt er som det skal være og de i sig selv har det, der skal til for at klare den pågældende situation. 




T Y P E 7 


Spontan 

Glad

Begærlig

Travl

Type syv har en grundlæggende frygt for at være fanget i følelsesmæssig smerte.  Deres grundlæggende behov er at være glad og opfyldt. Type 7 er af natur utrolig nysgerrige og lærenemme. De formår at kunne mange ting og vide lidt om meget, hvilket giver andre mennesker et indtryk af, at de har styr på tingene. Type 7 har en stor evne til at prøve sig frem i livet og største delen af tiden lykkedes. Når de ikke lykkedes ses det sjældent, fordi de så hurtigt er videre til det næste. De har en tendens til overforbrug på alle planer. Forhold, mad, penge mm. Fordi de hele tiden er på vej mod det næste “fix” af glæde, stopper de aldrig op og nyder nuet. De lever livet på overfladen, for at undgå følelsen af smerte og at være fastholdt i en situation uden en dør med et exit skilt over. Når type 7 er et godt sted, forstår de, at vejen til ægte glæde går igennem smerte og, at de hårde følelser ikke er noget de dør af, men tvært imod noget, der hjælper dem til at leve et helstøbt liv, med alt hvad der dertil høre. 




Btw. Alle fotografierne er taget af mig og fanger energimæssigt typerne, dog er modellerne på billederne ikke nødvendigvis den pågældende type. 

10 visninger
  • White Facebook Icon
  • White Instagram Icon